Min biologiske far døde i 2003, og i 2005 satte jeg mig ved computeren, og lavede en datingprofil til min mor. Jeg fik hurtigt Per på krogen, og var også med til deres første date😂

Per har fra dag et taget mig til sig som sin egen datter! Han har været med mig til operationer, og passet mig efterfølgende. Efter operationerne kunne jeg ikke komme hjem i lejligheden, og jeg har derfor haft plejeseng i stuen hos mine forældre.

Jeg stod og var stemplet hypokonder, men Per var en dag ude ved en kunde med EDS, og han blev derved overbevist om at det var det jeg havde. Og derefter fandt han en reumatolog der faktisk tog mig seriøst og gav mig diagnosen.

Per har altid været en mand der havde styr på alt. Hvad enten det så var flyvemaskiner, guitarer eller serviceloven. Så da ehlers danlos foreningen for nogle år siden stod i en svær tid, og manglede bestyrelsesmedlemmer, tænkte Per “det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af”

Og sidenhen blev han jo så også formand. Og alt dette gjorde han for MIN skyld!! For sådan var Per! Han elskede at hjælpe andre, og forventede aldrig noget retur!! Per udstrålede en misundelsesværdig ro, kunne altid skabe overblik. Dette var jo så også årsagen til hans store arbejde i Sjældne Diagnoser, og bisidder- og navigatorkorpset.

Per var en fantastisk far, en vidunderlig bedstefar til Elias og hans andre børnebørn, en god mand, og en god ven for alle på hans vej.

Per har rørt så mange mennesker, og jeg ved at jeg ikke bliver ene om at savne ham. Jeg er stolt af at kalde ham far, og er stolt af at være hans datter!! Og jeg ved heldigvis også, at Per var stolt af at have mig som datter.

Tak for alt hvad du har lært mig ❤️

Din datter

Kristina