Du kan som medlem af Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark ansøge om et legat hos Sjældne Diagnoser fra mandag den 2. oktober.
Hoffmann og Husmans Fond uddeler legater på 10.000 kr. til økonomisk trængte sjældne borgere.
Du kan som medlem af Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark søge et legat hos Sjældne Diagnoser.
Legatets formål er at bringe støtte og opmuntring til økonomisk trængte patienter med sjælden sygdom og/eller handicap. Og til økonomisk trængte børnefamilier, hvor ét eller flere børn har en sjælden diagnose.
Hvem kan søge?
For at ansøge om legatet, skal man opfylde følgende krav:
• Være voksen med en sjælden diagnose og være i økonomisk trang
• Være forældre til ét eller flere børn med en sjælden diagnose, hvor familien er økonomisk trængt
• Være medlem af Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark og have betalt kontingent i 2022 og 2023
• Være indforstået med at Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark afgiver oplysninger til
Sjældne Diagnoser om dit medlemskab har været gyldigt i den nævnte periode
Sådan søger du
Du kan ansøge online eller pr. post. Sammen med ansøgningsformularen skal du vedlægge din årsopgørelse for 2022.
Hvis du er gift eller samlevende, skal din partners årsopgørelse for 2022 også vedlægges.
Du kan læse mere om legatet og finde link til ansøgningsskemaet her:
https://sjaeldnediagnoser.dk/legat Ansøgningsfristen er d. 6. november 2023.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til legatet eller ansøgningsprocessen, kan du kontakte Sjældne Diagnosers sekretariat på tlf. 33 14 00 10, tast 2 fra mandag-torsdag mellem kl. 10 og 14. Sekretariatet kan også kontaktes på mail@sjaeldnediagnoser.dk