Som betalende medlem af Ehlers-Danlos Foreningen kan du nu få adgang til gratis, professionel telefonrådgivning hos erfarne socialrådgivere. Tilbuddet gælder både børn, unge og voksne med Ehlers-Danlos Syndrom/HSD.
Mange oplever, at det kan være svært at navigere i regler, rettigheder og muligheder i mødet med det offentlige system. Derfor tilbyder vi rådgivning, som kan hjælpe med at skabe overblik, afklare muligheder og give støtte i en udfordrende situation.
Hvem kan få rådgivning?
- Forældre til børn med Ehlers-Danlos Syndrom/HSD
- Unge med Ehlers-Danlos Syndrom/HSD
- Voksne med Ehlers-Danlos Syndrom/HSD
Mød vores socialrådgivere

Emilie Gade rådgiver på børne- og ungeområdet. Hun er uddannet socialrådgiver og har mange års erfaring med børn og unge med diagnoser og særlige behov samt familiernes møde med skole- og kommuneområdet.

Julie Maaløe rådgiver på unge- og voksenområdet. Hun er uddannet socialrådgiver og cand.soc. i socialt arbejde og har mere end 15 års erfaring inden for blandt andet beskæftigelse, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.
👉 Du kan læse mere om rådgiverne, booking, betingelser og rådgivningstilbuddet i Medlemsportalen. (tryk på den blå bjælke)
Vi håber, at tilbuddet vil blive en værdifuld støtte for de medlemmer der har brug for professionel socialfaglig vejledning og sparring.





