Hypermobilitetsspektrumforstyrrelse (HSD) er en gruppe tilstande, hvor ledhypermobilitet giver symptomer og påvirker funktion og livskvalitet. HSD kan blandt andet medføre øget bevægelighed i led, instabilitet af led, smerter og i nogle tilfælde skader. Mange oplever også symptomer som træthed, hovedpine, mave-tarm-gener og symptomer fra det autonome nervesystem.
Når man taler om HSD, beskriver man et spektrum af symptomer og udfordringer, som kan variere betydeligt fra person til person, både i type og i sværhedsgrad. Nogle har primært problemer fra enkelte led, mens andre oplever mere omfattende symptomer såsom træthed, svimmelhed, fordøjelsesproblemer, hovedpine samt store problemer med ledinstabilitet og smerter herfra. Der er derfor ikke én bestemt måde at have HSD på, ligesom der ikke er én bestemt måde at have EDS på. HSD er ikke et “trinbræt” fra mild til svær sygdom, men et spektrum af symptomer, hvor hver persons oplevelse er sammensat af de udfordringer, der påvirker dem.
HSD og diagnosen hypermobilitetssyndrom i Danmark
I 2017 blev betegnelsen Hypermobility Spectrum Disorder (HSD) indført som en del af den internationale klassifikation af hypermobilitetsrelaterede tilstande. HSD anvendes om personer med symptomgivende ledhypermobilitet, som ikke opfylder kriterierne for hypermobil Ehlers-Danlos syndrom (hEDS) eller en anden kendt bindevævstilstand.
I Danmark anvendes indtil videre ikke det nyeste diagnosesystem fra WHO (verdens sundheds organisation), ICD-11. I stedet anvendes dets forgænger ICD-10 som diagnosesystem. Det medfører, at HSD-diagnosen endnu ikke har en selvstændig diagnosekode i det danske sundhedssystem, hvorfor mange personer med symptomgivende ledhypermobilitet registreres under diagnosen ”M35.7 Hypermobilitetssyndrom” i stedet. Mange personer med diagnosen M35.7 vil derfor i praksis høre til indenfor det spektrum, der internationalt beskrives som HSD.
Manglende opfyldelse af kriterierne for hEDS betyder ikke, at symptomerne nødvendigvis er milde. Personer med HSD kan være lige så påvirkede af deres symptomer og funktionsnedsættelse som personer med hEDS.
Typer af HSD
Der findes fire hovedtyper af HSD. De beskrives ud fra hvilke led, der er hypermobile, og hvor udbredt hypermobiliteten er i kroppen.
- Generaliseret HSD (G-HSD): Hypermobilitet i mange led i hele kroppen.
- Perifer HSD (P-HSD): Hypermobilitet begrænset til hænder og/eller fødder.
- Lokaliseret HSD (L-HSD): Hypermobilitet i et enkelt led eller en mindre gruppe af led i samme område.
- Historisk HSD (H-HSD): Tidligere generaliseret hypermobilitet, men hvor bevægeligheden nu er blevet mindre, fx. på grund af alder, stivhed eller tidligere skader.
Tabellen nedenfor giver et overblik over de fire typer af HSD, og hvor i kroppen hyper-mobiliteten typisk findes.
| Type af HSD | Type af hypermobilitet | Placering af hypermobilitet |
| Generaliseret HSD (G-HSD) | Generaliseret ledhypermobilitet | I hele kroppen |
| Perifer HSD (P-HSD) | Perifer ledhypermobilitet | Hænder og/eller fødder |
| Lokaliseret HSD (L-HSD) | Lokaliseret ledhypermobilitet | Et enkelt led eller en gruppe af led i samme område |
| Historisk HSD (H-HSD) | Tidligere generaliseret ledhypermobilitet | Tidligere ledhypermobilitet i hele kroppen |
HSD kan påvirke mere end leddene
Hypermobilitet er en central del af HSD, men nogle personer oplever også symptomer uden for selve bevægeapparatet. Det kan blandt andet være:
- smerter fra led og muskler
- ledinstabilitet og skader
- træthed
- hovedpine
- svimmelhed
- symptomer fra det autonome nervesystem
- mave-tarm-gener
- problemer med proprioception og kropsfornemmelse
- påvirket fysisk funktion og udholdenhed
Det er vigtigt at understrege, at disse symptomer ikke forekommer hos alle, og at både symptomer og sværhedsgrad varierer betydeligt fra person til person.
HSD, hypermobilitetssyndrom og hEDS
HSD og hypermobil Ehlers-Danlos syndrom (hEDS) er to forskellige diagnoser, men der kan være betydeligt overlap i symptomer og funktionspåvirkning. hEDS diagnosticeres efter specifikke diagnostiske kriterier, mens HSD anvendes ved symptomgivende ledhypermobilitet, når kriterierne for hEDS eller en anden kendt bindevævstilstand ikke er opfyldt.
Det betyder ikke, at HSD eller hypermobilitetssyndrom nødvendigvis er mildere tilstande end hEDS. Personer med HSD eller diagnosen M35.7 kan opleve samme grad af smerter, træthed og funktionsbegrænsning som personer med hEDS. I dag kendes den genetiske årsag til hEDS eller HSD endnu ikke, men der forskes aktuelt i området, og nogle nyere studier peger på, at de to diagnoser kan have samme eller delvist samme oprindelse. Dog skal der forskes langt mere i dette, før der kan fremvises evidens for årsagerne og en evt. sammenhæng.
Læs den nyeste viden på dansk
Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark har i samarbejde med The Ehlers-Danlos Society fået oversat to centrale informationssider til dansk.
Du finder siderne her:
https://www.ehlers-danlos.com/hvad-er-hsd/
https://www.ehlers-danlos.com/hvad-er-eds/
Typer:
https://www.ehlers-danlos.com/da/types/
Ehlers-Danlos Foreningen er også for HSD
HSD og EDS tilhører en gruppe af bindevævstilstande, som kan give øget hypermobilitet i led, smerter, skader og andre følgesygdomme.
Derfor er Ehlers-Danlos Foreningen i Danmark selvfølgelig også for personer med HSD og HSD-relaterede tilstande. Foreningen arbejder aktivt for at forbedre vilkårene for personer med både EDS og HSD i Danmark.
Du melder dig ind i Ehlers-Danlos Foreningen her
Du kan læse mere om hvordan du melder dig ind i vores fællesskab her: https://ehlersdanlos.dk/indmeldelse-2/)
Fagligt grundlag og kilder
Denne side bygger på:
- The Ehlers-Danlos Society: What is HSD?
- The Ehlers-Danlos Society: HSD
- The 2017 International Classification of the Ehlers-Danlos Syndromes and Hypermobility Spectrum Disorders
- Sundhed.dk: Hypermobilitetssyndrom (M35.7)
Senest fagligt gennemgået: september 2026.
